Oversigt
Støvring Gymnasium
Støvring Højskole
Støvring kirke
Midthimmerlands Folkeuniversitet

Gå til Forsiden
Støvring Højskole

På Støvring Højskole tager vi udgangspunkt i lysten til at skabe og udøve.
Disse to elementer udgør drivkraften og sætter tandhjulene i gang på vores 4 liniefag:
Klassisk Musik, Rytmisk Musik, Teater og Film. Kunstformerne har meget til fælles, og kan supplere hinanden helt suverænt, fordi de henvender sig direkte til vore mest langtrækkende sanser: hørelsen,synet og følelserne.

Vi nøjes ikke med at snakke om musik, film og teater. Vi plejer de skabende og udøvende evner med koncentration, seriøsitet, faglighed og målrettethed. Og vi sætter
tryk på, arbejder knaldhårdt og laver medrivende koncerter, vedkommende teaterforestillinger og spektakulære filmpremierer!
Klik her for at komme til Støvring Højskoles website

Støvring højskoles filosofi

Støvring Højskole modtog sine første elever i 1885. Vi er i dag, ligesom dengang, inspirerede af Grundtvigs tanker om skole og menneskeliv.

Vi læggr vægt på:
 
AT TURDE, AT PRØVE, AT SKABE
Fantasi og skabende evne er i centrum. Vi tror på vigtigheden af at kunne undres og at kunne give noget af sig selv, at risikere noget. Derfor ønsker vi at skabe et miljø, hvor det er i orden at turde turde. Leg og eksperimenter er en del af fagene, ligesom fordybelse, sejt træk og koncentration er det.
HELHJERTETHED
På Støvring Højskole vil du opleve, at når vi går ind for noget, så går vi hele vejen. Vi får tingene til at ske.
UDFORDRING
Du får lov til at prøve dig selv af. Du vil blive udfordret, du kommer til at tage stilling. Der vil blive regnet med dig, og du vil møde kvalificeret modspil. Her på skolen er det vigtigt, at du rykker - ikke i forhold til et abstrakt mål - men i forhold til dig selv.
Læs mere her